Vi her oppe er af den formening at å være drittlei, er nogen forbandet dritt. I senhøstes maatte jeg ta mærren frem fra stallen, og koble til frauvognen. Eller som vi baker det ind for at ikke blive vulgære, vi skal ut paa aakeren og gjødsle. Nuvæl, dette har vi vært igjennem aar efter aar, men i aar skulle det gaa riktigt ille.

Mærren paa gaarden som lyder navnet Poet er ikke længre like sint og stram i frasparket som hun engang var. Alt er tyngre nu, og lassene maa gjøres mindre. Men ekskremænterne maa ut. Jeg manøvrerede Poet sagte men sikkert ned bakken mod fraukjælleren, og det gikk riktigt godt. Poet sto stille, og jeg og drængen måket møkk med stor vederkvægelse. Der er ikke nemt arbeide, men det maa gjøres. Vi diskuterede, drængen og jeg ,om tyngden paa lasset, og om Poet klarede at trække opp bakken. Og blev enige om at Poet kunde taale en anelse til. Vi måkede oppi, og hyppet Poet igang. De stakkels bena dro avgaarde, men kunde ikke magte den siste kneiken opp.

Der var ingen anden mulighet end at jeg og drængen maatte bak og skyve. Vi forlængede tømmerne og fikk efter en god del møye, rygget Poet paa plass. Drængen er stor og stærk, og tok tak for at skyve. Jeg hyppet Poet igang, og hev mig saa paa baklæmmen for at deltake i skyvningen opp kneiken. Og midt oppe i kneiken la vi paa det vi havde af styrke. Og brølede for at nærmest skræmme Poet opp den siste biten.

Og saa brast baglæmmen! O arme oss! Lasset vi lige førut havde lastet opp, kom nu i en fæl fart akterud. Og baade jeg og drængen forsøgte i panikk at undgå det verste ved at sette i et tigersprang. Drængen kastede sig til siden og fikk kuns en anelse på støvlerne. Men jeg, stakkels mann gled i ækskrementerne og falt paa rygg! Og i fallet registrede jeg lasset som kom sigende akterud. Og Poet løb det hun kunde efter som lasset blev lættere. Og jeg kjente at det rammet mig. Over føtterne først, og jeg blev paralysered, og kumde ikke bevæge en muskel. Det trængte sig igjennem tøiet, det dækkede for mine øine, og jeg fik det ind i munnen, ørerne og lige til ind i øinerne. Og opplævelsen blev ikke bedre af at drængen lige til mistede fotfæstet og kom glidende som paa skøiter nedgjennem og ramte mig.

Vi akede rett bakud og rett ned mot dyngens bløteste punkt. Og alt blev mørkt igjæn.

Nu gik det godt. Jeg blev reddet i siste sekund, og drængen blåsede liv i mig, og jeg er ham skyldig stor takk for at han i det hele tatt kunde klare å udføre mund mot mund i den kondisjon jeg befant mig i.

For at lutre mig, har de nu baaret mig til grendens offentlige bad, og fyret op i ovnen. Og hustruen haver indtyllet mig i plæd og jeg begynder at komme til mig selv. I anlædning den nær dødenoplævelse jeg havde haft, bød de saagar paa cognac!

Poet derimot blev saa ivrig da hun løb avgaarde at hun lige til løb ind i gjerdet til hønserne, og der er fjær overalt paa tunet.

Vi her opp er af den formening at å være drittlei, er nogen forbandet dritt. I senhøstes maatte jeg ta mærren frem fra stallen, og koble til frauvognen. Eller som vi baker det ind for at ikke blive vulgære, vi skal ut paa aakeren og gjødsle. Nuvæl, dette har vi vært igjennem aar efter aar, men i aar skulle det gaa riktigt ille.

Mærren paa gaarden som lyder navnet Poet er ikke længre like sint og stram i frasparket som hun engang var. Alt er tyngre nu, og lassene maa gjøres mindre. Men ekskremænterne maa ut. Jeg manøvrerede Poet sagte men sikkert ned bakken mod fraukjælleren, og det gikk riktigt godt. Poet sto stille, og jeg og drængen måket møkk med stor vederkvægelse. Der er ikke nemt arbeide, men det maa gjøres. Vi diskuterede, drængen og jeg ,om tyngden paa lasset, og om Poet klarede at trække opp bakken. Og blev enige om at Poet kunde taale en anelse til. Vi måkede oppi, og hyppet Poet igang. De stakkels bena dro avgaarde, men kunde ikke magte den siste kneiken opp.

Der var ingen anden mulighet end at jeg og drængen maatte bak og skyve. Vi forlængede tømmerne og fikk efter en god del møye, rygget Poet paa plass. Drængen er stor og stærk, og tok tak for at skyve. Jeg hyppet Poet igang, og hev mig saa paa baklæmmen for at deltake i skyvningen opp kneiken. Og midt oppe i kneiken la vi paa det vi havde af styrke. Og brølede for at nærmest skræmme Poet opp den siste biten.

Og saa brast baglæmmen! O arme oss! Lasset vi lige førut havde lastet opp, kom nu i en fæl fart akterud. Og baade jeg og drængen forsøgte i panikk at undgå det verste ved at sette i et tigersprang. Drængen kastede sig til siden og fikk kuns en anelse på støvlerne. Men jeg, stakkels mann gled i ækskrementerne og falt paa rygg! Og i fallet registrede jeg lasset som kom sigende akterud. Og Poet løb det hun kunde efter som lasset blev lættere. Og jeg kjente at det rammet mig. Over føtterne først, og jeg blev paralysered, og kumde ikke bevæge en muskel. Det trængte sig igjennem tøiet, det dækkede for mine øine, og jeg fik det ind i munnen, ørerne og lige til ind i øinerne. Og opplævelsen blev ikke bedre af at drængen lige til mistede fotfæstet og kom glidende som paa skøiter nedgjennem og ramte mig.

Vi akede rett bakud og rett ned mot dyngens bløteste punkt. Og alt blev mørkt igjæn.

Vi her opp er af den formening at å være drittlei, er nogen forbandet dritt. I senhøstes maatte jeg ta mærren frem fra stallen, og koble til frauvognen. Eller som vi baker det ind for at ikke blive vulgære, vi skal ut paa aakeren og gjødsle. Nuvæl, dette har vi vært igjennem aar efter aar, men i aar skulle det gaa riktigt ille.

Mærren paa gaarden som lyder navnet Poet er ikke længre like sint og stram i frasparket som hun engang var. Alt er tyngre nu, og lassene maa gjøres mindre. Men ekskremænterne maa ut. Jeg manøvrerede Poet sagte men sikkert ned bakken mod fraukjælleren, og det gikk riktigt godt. Poet sto stille, og jeg og drængen måket møkk med stor vederkvægelse. Der er ikke nemt arbeide, men det maa gjøres. Vi diskuterede, drængen og jeg ,om tyngden paa lasset, og om Poet klarede at trække opp bakken. Og blev enige om at Poet kunde taale en anelse til. Vi måkede oppi, og hyppet Poet igang. De stakkels bena dro avgaarde, men kunde ikke magte den siste kneiken opp.

Der var ingen anden mulighet end at jeg og drængen maatte bak og skyve. Vi forlængede tømmerne og fikk efter en god del møye, rygget Poet paa plass. Drængen er stor og stærk, og tok tak for at skyve. Jeg hyppet Poet igang, og hev mig saa paa baklæmmen for at deltake i skyvningen opp kneiken. Og midt oppe i kneiken la vi paa det vi havde af styrke. Og brølede for at nærmest skræmme Poet opp den siste biten.

Og saa brast baglæmmen! O arme oss! Lasset vi lige førut havde lastet opp, kom nu i en fæl fart akterud. Og baade jeg og drængen forsøgte i panikk at undgå det verste ved at sette i et tigersprang. Drængen kastede sig til siden og fikk kuns en anelse på støvlerne. Men jeg, stakkels mann gled i ækskrementerne og falt paa rygg! Og i fallet registrede jeg lasset som kom sigende akterud. Og Poet løb det hun kunde efter som lasset blev lættere. Og jeg kjente at det rammet mig. Over føtterne først, og jeg blev paralysered, og kumde ikke bevæge en muskel. Det trængte sig igjennem tøiet, det dækkede for mine øine, og jeg fik det ind i munnen, ørerne og lige til ind i øinerne. Og opplævelsen blev ikke bedre af at drængen lige til mistede fotfæstet og kom glidende som paa skøiter nedgjennem og ramte mig.

Vi akede rett bakud og rett ned mot dyngens bløteste punkt. Og alt blev mørkt igjæn.

Nu gik det godt. Jeg blev reddet i siste sekund, og drængen blåsede liv i mig, og jeg er ham skyldig stor takk for at han i det hele tatt kunde klare å udføre mund mot mund i den kondisjon jeg befant mig i.

For at lutre mig, har de nu baaret mig til grendens offentlige bad, og fyret op i ovnen. Og hustruen haver indtyllet mig i plæd og jeg begynder at komme til mig selv. I anlædning den nær dødenoplævelse jeg havde haft, bød de saagar paa cognac!

Poet derimot blev saa ivrig da hun løb avgaarde at hun lige til løb ind i gjerdet til hønserne, og der er fjær overalt paa tunet.

Vi her opp er af den formening at å være drittlei, er nogen forbandet dritt. I senhøstes maatte jeg ta mærren frem fra stallen, og koble til frauvognen. Eller som vi baker det ind for at ikke blive vulgære, vi skal ut paa aakeren og gjødsle. Nuvæl, dette har vi vært igjennem aar efter aar, men i aar skulle det gaa riktigt ille.

Mærren paa gaarden som lyder navnet Poet er ikke længre like sint og stram i frasparket som hun engang var. Alt er tyngre nu, og lassene maa gjøres mindre. Men ekskremænterne maa ut. Jeg manøvrerede Poet sagte men sikkert ned bakken mod fraukjælleren, og det gikk riktigt godt. Poet sto stille, og jeg og drængen måket møkk med stor vederkvægelse. Der er ikke nemt arbeide, men det maa gjøres. Vi diskuterede, drængen og jeg ,om tyngden paa lasset, og om Poet klarede at trække opp bakken. Og blev enige om at Poet kunde taale en anelse til. Vi måkede oppi, og hyppet Poet igang. De stakkels bena dro avgaarde, men kunde ikke magte den siste kneiken opp.

Der var ingen anden mulighet end at jeg og drængen maatte bak og skyve. Vi forlængede tømmerne og fikk efter en god del møye, rygget Poet paa plass. Drængen er stor og stærk, og tok tak for at skyve. Jeg hyppet Poet igang, og hev mig saa paa baklæmmen for at deltake i skyvningen opp kneiken. Og midt oppe i kneiken la vi paa det vi havde af styrke. Og brølede for at nærmest skræmme Poet opp den siste biten.

Og saa brast baglæmmen! O arme oss! Lasset vi lige førut havde lastet opp, kom nu i en fæl fart akterud. Og baade jeg og drængen forsøgte i panikk at undgå det verste ved at sette i et tigersprang. Drængen kastede sig til siden og fikk kuns en anelse på støvlerne. Men jeg, stakkels mann gled i ækskrementerne og falt paa rygg! Og i fallet registrede jeg lasset som kom sigende akterud. Og Poet løb det hun kunde efter som lasset blev lættere. Og jeg kjente at det rammet mig. Over føtterne først, og jeg blev paralysered, og kumde ikke bevæge en muskel. Det trængte sig igjennem tøiet, det dækkede for mine øine, og jeg fik det ind i munnen, ørerne og lige til ind i øinerne. Og opplævelsen blev ikke bedre af at drængen lige til mistede fotfæstet og kom glidende som paa skøiter nedgjennem og ramte mig.

Vi akede rett bakud og rett ned mot dyngens bløteste punkt. Og alt blev mørkt igjæn.

Nu gik det godt. Jeg blev reddet i siste sekund, og drængen blåsede liv i mig, og jeg er ham skyldig stor takk for at han i det hele tatt kunde klare å udføre mund mot mund i den kondisjon jeg befant mig i.

For at lutre mig, har de nu baaret mig til grendens offentlige bad, og fyret op i ovnen. Og hustruen haver indtyllet mig i plæd og jeg begynder at komme til mig selv. I anlædning den nær dødenoplævelse jeg havde haft, bød de saagar paa cognac!

Poet derimot blev saa ivrig da hun løb avgaarde at hun lige til løb ind i gjerdet til hønserne, og der er fjær overalt paa tunet.

Vi her opp er af den formening at å være drittlei, er nogen forbandet dritt. I senhøstes maatte jeg ta mærren frem fra stallen, og koble til frauvognen. Eller som vi baker det ind for at ikke blive vulgære, vi skal ut paa aakeren og gjødsle. Nuvæl, dette har vi vært igjennem aar efter aar, men i aar skulle det gaa riktigt ille.

Mærren paa gaarden som lyder navnet Poet er ikke længre like sint og stram i frasparket som hun engang var. Alt er tyngre nu, og lassene maa gjøres mindre. Men ekskremænterne maa ut. Jeg manøvrerede Poet sagte men sikkert ned bakken mod fraukjælleren, og det gikk riktigt godt. Poet sto stille, og jeg og drængen måket møkk med stor vederkvægelse. Der er ikke nemt arbeide, men det maa gjøres. Vi diskuterede, drængen og jeg ,om tyngden paa lasset, og om Poet klarede at trække opp bakken. Og blev enige om at Poet kunde taale en anelse til. Vi måkede oppi, og hyppet Poet igang. De stakkels bena dro avgaarde, men kunde ikke magte den siste kneiken opp.

Der var ingen anden mulighet end at jeg og drængen maatte bak og skyve. Vi forlængede tømmerne og fikk efter en god del møye, rygget Poet paa plass. Drængen er stor og stærk, og tok tak for at skyve. Jeg hyppet Poet igang, og hev mig saa paa baklæmmen for at deltake i skyvningen opp kneiken. Og midt oppe i kneiken la vi paa det vi havde af styrke. Og brølede for at nærmest skræmme Poet opp den siste biten.

Og saa brast baglæmmen! O arme oss! Lasset vi lige førut havde lastet opp, kom nu i en fæl fart akterud. Og baade jeg og drængen forsøgte i panikk at undgå det verste ved at sette i et tigersprang. Drængen kastede sig til siden og fikk kuns en anelse på støvlerne. Men jeg, stakkels mann gled i ækskrementerne og falt paa rygg! Og i fallet registrede jeg lasset som kom sigende akterud. Og Poet løb det hun kunde efter som lasset blev lættere. Og jeg kjente at det rammet mig. Over føtterne først, og jeg blev paralysered, og kumde ikke bevæge en muskel. Det trængte sig igjennem tøiet, det dækkede for mine øine, og jeg fik det ind i munnen, ørerne og lige til ind i øinerne. Og opplævelsen blev ikke bedre af at drængen lige til mistede fotfæstet og kom glidende som paa skøiter nedgjennem og ramte mig.

Vi akede rett bakud og rett ned mot dyngens bløteste punkt. Og alt blev mørkt igjæn.

Nu gik det godt. Jeg blev reddet i siste sekund, og drængen blåsede liv i mig, og jeg er ham skyldig stor takk for at han i det hele tatt kunde klare å udføre mund mot mund i den kondisjon jeg befant mig i.

For at lutre mig, har de nu baaret mig til grendens offentlige bad, og fyret op i ovnen. Og hustruen haver indtyllet mig i plæd og jeg begynder at komme til mig selv. I anlædning den nær dødenoplævelse jeg havde haft, bød de saagar paa cognac!

Poet derimot blev saa ivrig da hun løb avgaarde at hun lige til løb ind i gjerdet til hønserne, og der er fjær overalt paa tunet.

Vi her opp er af den formening at å være drittlei, er nogen forbandet dritt. I senhøstes maatte jeg ta mærren frem fra stallen, og koble til frauvognen. Eller som vi baker det ind for at ikke blive vulgære, vi skal ut paa aakeren og gjødsle. Nuvæl, dette har vi vært igjennem aar efter aar, men i aar skulle det gaa riktigt ille.

Mærren paa gaarden som lyder navnet Poet er ikke længre like sint og stram i frasparket som hun engang var. Alt er tyngre nu, og lassene maa gjøres mindre. Men ekskremænterne maa ut. Jeg manøvrerede Poet sagte men sikkert ned bakken mod fraukjælleren, og det gikk riktigt godt. Poet sto stille, og jeg og drængen måket møkk med stor vederkvægelse. Der er ikke nemt arbeide, men det maa gjøres. Vi diskuterede, drængen og jeg ,om tyngden paa lasset, og om Poet klarede at trække opp bakken. Og blev enige om at Poet kunde taale en anelse til. Vi måkede oppi, og hyppet Poet igang. De stakkels bena dro avgaarde, men kunde ikke magte den siste kneiken opp.

Der var ingen anden mulighet end at jeg og drængen maatte bak og skyve. Vi forlængede tømmerne og fikk efter en god del møye, rygget Poet paa plass. Drængen er stor og stærk, og tok tak for at skyve. Jeg hyppet Poet igang, og hev mig saa paa baklæmmen for at deltake i skyvningen opp kneiken. Og midt oppe i kneiken la vi paa det vi havde af styrke. Og brølede for at nærmest skræmme Poet opp den siste biten.

Og saa brast baglæmmen! O arme oss! Lasset vi lige førut havde lastet opp, kom nu i en fæl fart akterud. Og baade jeg og drængen forsøgte i panikk at undgå det verste ved at sette i et tigersprang. Drængen kastede sig til siden og fikk kuns en anelse på støvlerne. Men jeg, stakkels mann gled i ækskrementerne og falt paa rygg! Og i fallet registrede jeg lasset som kom sigende akterud. Og Poet løb det hun kunde efter som lasset blev lættere. Og jeg kjente at det rammet mig. Over føtterne først, og jeg blev paralysered, og kumde ikke bevæge en muskel. Det trængte sig igjennem tøiet, det dækkede for mine øine, og jeg fik det ind i munnen, ørerne og lige til ind i øinerne. Og opplævelsen blev ikke bedre af at drængen lige til mistede fotfæstet og kom glidende som paa skøiter nedgjennem og ramte mig.

Vi akede rett bakud og rett ned mot dyngens bløteste punkt. Og alt blev mørkt igjæn.

Nu gik det godt. Jeg blev reddet i siste sekund, og drængen blåsede liv i mig, og jeg er ham skyldig stor takk for at han i det hele tatt kunde klare å udføre mund mot mund i den kondisjon jeg befant mig i.

For at lutre mig, har de nu baaret mig til grendens offentlige bad, og fyret op i ovnen. Og hustruen haver indtyllet mig i plæd og jeg begynder at komme til mig selv. I anlædning den nær dødenoplævelse jeg havde haft, bød de saagar paa cognac!

Poet derimot blev saa ivrig da hun løb avgaarde at hun lige til løb ind i gjerdet til hønserne, og der er fjær overalt paa tunet.

Vi her opp er af den formening at å være drittlei, er nogen forbandet dritt. I senhøstes maatte jeg ta mærren frem fra stallen, og koble til frauvognen. Eller som vi baker det ind for at ikke blive vulgære, vi skal ut paa aakeren og gjødsle. Nuvæl, dette har vi vært igjennem aar efter aar, men i aar skulle det gaa riktigt ille.

Mærren paa gaarden som lyder navnet Poet er ikke længre like sint og stram i frasparket som hun engang var. Alt er tyngre nu, og lassene maa gjøres mindre. Men ekskremænterne maa ut. Jeg manøvrerede Poet sagte men sikkert ned bakken mod fraukjælleren, og det gikk riktigt godt. Poet sto stille, og jeg og drængen måket møkk med stor vederkvægelse. Der er ikke nemt arbeide, men det maa gjøres. Vi diskuterede, drængen og jeg ,om tyngden paa lasset, og om Poet klarede at trække opp bakken. Og blev enige om at Poet kunde taale en anelse til. Vi måkede oppi, og hyppet Poet igang. De stakkels bena dro avgaarde, men kunde ikke magte den siste kneiken opp.

Der var ingen anden mulighet end at jeg og drængen maatte bak og skyve. Vi forlængede tømmerne og fikk efter en god del møye, rygget Poet paa plass. Drængen er stor og stærk, og tok tak for at skyve. Jeg hyppet Poet igang, og hev mig saa paa baklæmmen for at deltake i skyvningen opp kneiken. Og midt oppe i kneiken la vi paa det vi havde af styrke. Og brølede for at nærmest skræmme Poet opp den siste biten.

Og saa brast baglæmmen! O arme oss! Lasset vi lige førut havde lastet opp, kom nu i en fæl fart akterud. Og baade jeg og drængen forsøgte i panikk at undgå det verste ved at sette i et tigersprang. Drængen kastede sig til siden og fikk kuns en anelse på støvlerne. Men jeg, stakkels mann gled i ækskrementerne og falt paa rygg! Og i fallet registrede jeg lasset som kom sigende akterud. Og Poet løb det hun kunde efter som lasset blev lættere. Og jeg kjente at det rammet mig. Over føtterne først, og jeg blev paralysered, og kumde ikke bevæge en muskel. Det trængte sig igjennem tøiet, det dækkede for mine øine, og jeg fik det ind i munnen, ørerne og lige til ind i øinerne. Og opplævelsen blev ikke bedre af at drængen lige til mistede fotfæstet og kom glidende som paa skøiter nedgjennem og ramte mig.

Vi akede rett bakud og rett ned mot dyngens bløteste punkt. Og alt blev mørkt igjæn.

Nu gik det godt. Jeg blev reddet i siste sekund, og drængen blåsede liv i mig, og jeg er ham skyldig stor takk for at han i det hele tatt kunde klare å udføre mund mot mund i den kondisjon jeg befant mig i.

For at lutre mig, har de nu baaret mig til grendens offentlige bad, og fyret op i ovnen. Og hustruen haver indtyllet mig i plæd og jeg begynder at komme til mig selv. I anlædning den nær dødenoplævelse jeg havde haft, bød de saagar paa cognac!

Poet derimot blev saa ivrig da hun løb avgaarde at hun lige til løb ind i gjerdet til hønserne, og der er fjær overalt paa tunet.

Vi her opp er af den formening at å være drittlei, er nogen forbandet dritt. I senhøstes maatte jeg ta mærren frem fra stallen, og koble til frauvognen. Eller som vi baker det ind for at ikke blive vulgære, vi skal ut paa aakeren og gjødsle. Nuvæl, dette har vi vært igjennem aar efter aar, men i aar skulle det gaa riktigt ille.

Mærren paa gaarden som lyder navnet Poet er ikke længre like sint og stram i frasparket som hun engang var. Alt er tyngre nu, og lassene maa gjøres mindre. Men ekskremænterne maa ut. Jeg manøvrerede Poet sagte men sikkert ned bakken mod fraukjælleren, og det gikk riktigt godt. Poet sto stille, og jeg og drængen måket møkk med stor vederkvægelse. Der er ikke nemt arbeide, men det maa gjøres. Vi diskuterede, drængen og jeg ,om tyngden paa lasset, og om Poet klarede at trække opp bakken. Og blev enige om at Poet kunde taale en anelse til. Vi måkede oppi, og hyppet Poet igang. De stakkels bena dro avgaarde, men kunde ikke magte den siste kneiken opp.

Der var ingen anden mulighet end at jeg og drængen maatte bak og skyve. Vi forlængede tømmerne og fikk efter en god del møye, rygget Poet paa plass. Drængen er stor og stærk, og tok tak for at skyve. Jeg hyppet Poet igang, og hev mig saa paa baklæmmen for at deltake i skyvningen opp kneiken. Og midt oppe i kneiken la vi paa det vi havde af styrke. Og brølede for at nærmest skræmme Poet opp den siste biten.

Og saa brast baglæmmen! O arme oss! Lasset vi lige førut havde lastet opp, kom nu i en fæl fart akterud. Og baade jeg og drængen forsøgte i panikk at undgå det verste ved at sette i et tigersprang. Drængen kastede sig til siden og fikk kuns en anelse på støvlerne. Men jeg, stakkels mann gled i ækskrementerne og falt paa rygg! Og i fallet registrede jeg lasset som kom sigende akterud. Og Poet løb det hun kunde efter som lasset blev lættere. Og jeg kjente at det rammet mig. Over føtterne først, og jeg blev paralysered, og kumde ikke bevæge en muskel. Det trængte sig igjennem tøiet, det dækkede for mine øine, og jeg fik det ind i munnen, ørerne og lige til ind i øinerne. Og opplævelsen blev ikke bedre af at drængen lige til mistede fotfæstet og kom glidende som paa skøiter nedgjennem og ramte mig.

Vi akede rett bakud og rett ned mot dyngens bløteste punkt. Og alt blev mørkt igjæn.

Nu gik det godt. Jeg blev reddet i siste sekund, og drængen blåsede liv i mig, og jeg er ham skyldig stor takk for at han i det hele tatt kunde klare å udføre mund mot mund i den kondisjon jeg befant mig i.

For at lutre mig, har de nu baaret mig til grendens offentlige bad, og fyret op i ovnen. Og hustruen haver indtyllet mig i plæd og jeg begynder at komme til mig selv. I anlædning den nær dødenoplævelse jeg havde haft, bød de saagar paa cognac!

Poet derimot blev saa ivrig da hun løb avgaarde at hun lige til løb ind i gjerdet til hønserne, og der er fjær overalt paa tunet.

Vi her opp er af den formening at å være drittlei, er nogen forbandet dritt. I senhøstes maatte jeg ta mærren frem fra stallen, og koble til frauvognen. Eller som vi baker det ind for at ikke blive vulgære, vi skal ut paa aakeren og gjødsle. Nuvæl, dette har vi vært igjennem aar efter aar, men i aar skulle det gaa riktigt ille.

Mærren paa gaarden som lyder navnet Poet er ikke længre like sint og stram i frasparket som hun engang var. Alt er tyngre nu, og lassene maa gjøres mindre. Men ekskremænterne maa ut. Jeg manøvrerede Poet sagte men sikkert ned bakken mod fraukjælleren, og det gikk riktigt godt. Poet sto stille, og jeg og drængen måket møkk med stor vederkvægelse. Der er ikke nemt arbeide, men det maa gjøres. Vi diskuterede, drængen og jeg ,om tyngden paa lasset, og om Poet klarede at trække opp bakken. Og blev enige om at Poet kunde taale en anelse til. Vi måkede oppi, og hyppet Poet igang. De stakkels bena dro avgaarde, men kunde ikke magte den siste kneiken opp.

Der var ingen anden mulighet end at jeg og drængen maatte bak og skyve. Vi forlængede tømmerne og fikk efter en god del møye, rygget Poet paa plass. Drængen er stor og stærk, og tok tak for at skyve. Jeg hyppet Poet igang, og hev mig saa paa baklæmmen for at deltake i skyvningen opp kneiken. Og midt oppe i kneiken la vi paa det vi havde af styrke. Og brølede for at nærmest skræmme Poet opp den siste biten.

Og saa brast baglæmmen! O arme oss! Lasset vi lige førut havde lastet opp, kom nu i en fæl fart akterud. Og baade jeg og drængen forsøgte i panikk at undgå det verste ved at sette i et tigersprang. Drængen kastede sig til siden og fikk kuns en anelse på støvlerne. Men jeg, stakkels mann gled i ækskrementerne og falt paa rygg! Og i fallet registrede jeg lasset som kom sigende akterud. Og Poet løb det hun kunde efter som lasset blev lættere. Og jeg kjente at det rammet mig. Over føtterne først, og jeg blev paralysered, og kumde ikke bevæge en muskel. Det trængte sig igjennem tøiet, det dækkede for mine øine, og jeg fik det ind i munnen, ørerne og lige til ind i øinerne. Og opplævelsen blev ikke bedre af at drængen lige til mistede fotfæstet og kom glidende som paa skøiter nedgjennem og ramte mig.

Vi akede rett bakud og rett ned mot dyngens bløteste punkt. Og alt blev mørkt igjæn.

Nu gik det godt. Jeg blev reddet i siste sekund, og drængen blåsede liv i mig, og jeg er ham skyldig stor takk for at han i det hele tatt kunde klare å udføre mund mot mund i den kondisjon jeg befant mig i.

For at lutre mig, har de nu baaret mig til grendens offentlige bad, og fyret op i ovnen. Og hustruen haver indtyllet mig i plæd og jeg begynder at komme til mig selv. I anlædning den nær dødenoplævelse jeg havde haft, bød de saagar paa cognac!

Poet derimot blev saa ivrig da hun løb avgaarde at hun lige til løb ind i gjerdet til hønserne, og der er fjær overalt paa tunet.

Vi her opp er af den formening at å være drittlei, er nogen forbandet dritt. I senhøstes maatte jeg ta mærren frem fra stallen, og koble til frauvognen. Eller som vi baker det ind for at ikke blive vulgære, vi skal ut paa aakeren og gjødsle. Nuvæl, dette har vi vært igjennem aar efter aar, men i aar skulle det gaa riktigt ille.

Mærren paa gaarden som lyder navnet Poet er ikke længre like sint og stram i frasparket som hun engang var. Alt er tyngre nu, og lassene maa gjøres mindre. Men ekskremænterne maa ut. Jeg manøvrerede Poet sagte men sikkert ned bakken mod fraukjælleren, og det gikk riktigt godt. Poet sto stille, og jeg og drængen måket møkk med stor vederkvægelse. Der er ikke nemt arbeide, men det maa gjøres. Vi diskuterede, drængen og jeg ,om tyngden paa lasset, og om Poet klarede at trække opp bakken. Og blev enige om at Poet kunde taale en anelse til. Vi måkede oppi, og hyppet Poet igang. De stakkels bena dro avgaarde, men kunde ikke magte den siste kneiken opp.

Der var ingen anden mulighet end at jeg og drængen maatte bak og skyve. Vi forlængede tømmerne og fikk efter en god del møye, rygget Poet paa plass. Drængen er stor og stærk, og tok tak for at skyve. Jeg hyppet Poet igang, og hev mig saa paa baklæmmen for at deltake i skyvningen opp kneiken. Og midt oppe i kneiken la vi paa det vi havde af styrke. Og brølede for at nærmest skræmme Poet opp den siste biten.

Og saa brast baglæmmen! O arme oss! Lasset vi lige førut havde lastet opp, kom nu i en fæl fart akterud. Og baade jeg og drængen forsøgte i panikk at undgå det verste ved at sette i et tigersprang. Drængen kastede sig til siden og fikk kuns en anelse på støvlerne. Men jeg, stakkels mann gled i ækskrementerne og falt paa rygg! Og i fallet registrede jeg lasset som kom sigende akterud. Og Poet løb det hun kunde efter som lasset blev lættere. Og jeg kjente at det rammet mig. Over føtterne først, og jeg blev paralysered, og kumde ikke bevæge en muskel. Det trængte sig igjennem tøiet, det dækkede for mine øine, og jeg fik det ind i munnen, ørerne og lige til ind i øinerne. Og opplævelsen blev ikke bedre af at drængen lige til mistede fotfæstet og kom glidende som paa skøiter nedgjennem og ramte mig.

Vi akede rett bakud og rett ned mot dyngens bløteste punkt. Og alt blev mørkt igjæn.

Nu gik det godt. Jeg blev reddet i siste sekund, og drængen blåsede liv i mig, og jeg er ham skyldig stor takk for at han i det hele tatt kunde klare å udføre mund mot mund i den kondisjon jeg befant mig i.

For at lutre mig, har de nu baaret mig til grendens offentlige bad, og fyret op i ovnen. Og hustruen haver indtyllet mig i plæd og jeg begynder at komme til mig selv. I anlædning den nær dødenoplævelse jeg havde haft, bød de saagar paa cognac!

Poet derimot blev saa ivrig da hun løb avgaarde at hun lige til løb ind i gjerdet til hønserne, og der er fjær overalt paa tunet.

Vi her opp er af den formening at å være drittlei, er nogen forbandet dritt. I senhøstes maatte jeg ta mærren frem fra stallen, og koble til frauvognen. Eller som vi baker det ind for at ikke blive vulgære, vi skal ut paa aakeren og gjødsle. Nuvæl, dette har vi vært igjennem aar efter aar, men i aar skulle det gaa riktigt ille.

Mærren paa gaarden som lyder navnet Poet er ikke længre like sint og stram i frasparket som hun engang var. Alt er tyngre nu, og lassene maa gjøres mindre. Men ekskremænterne maa ut. Jeg manøvrerede Poet sagte men sikkert ned bakken mod fraukjælleren, og det gikk riktigt godt. Poet sto stille, og jeg og drængen måket møkk med stor vederkvægelse. Der er ikke nemt arbeide, men det maa gjøres. Vi diskuterede, drængen og jeg ,om tyngden paa lasset, og om Poet klarede at trække opp bakken. Og blev enige om at Poet kunde taale en anelse til. Vi måkede oppi, og hyppet Poet igang. De stakkels bena dro avgaarde, men kunde ikke magte den siste kneiken opp.

Der var ingen anden mulighet end at jeg og drængen maatte bak og skyve. Vi forlængede tømmerne og fikk efter en god del møye, rygget Poet paa plass. Drængen er stor og stærk, og tok tak for at skyve. Jeg hyppet Poet igang, og hev mig saa paa baklæmmen for at deltake i skyvningen opp kneiken. Og midt oppe i kneiken la vi paa det vi havde af styrke. Og brølede for at nærmest skræmme Poet opp den siste biten.

Og saa brast baglæmmen! O arme oss! Lasset vi lige førut havde lastet opp, kom nu i en fæl fart akterud. Og baade jeg og drængen forsøgte i panikk at undgå det verste ved at sette i et tigersprang. Drængen kastede sig til siden og fikk kuns en anelse på støvlerne. Men jeg, stakkels mann gled i ækskrementerne og falt paa rygg! Og i fallet registrede jeg lasset som kom sigende akterud. Og Poet løb det hun kunde efter som lasset blev lættere. Og jeg kjente at det rammet mig. Over føtterne først, og jeg blev paralysered, og kumde ikke bevæge en muskel. Det trængte sig igjennem tøiet, det dækkede for mine øine, og jeg fik det ind i munnen, ørerne og lige til ind i øinerne. Og opplævelsen blev ikke bedre af at drængen lige til mistede fotfæstet og kom glidende som paa skøiter nedgjennem og ramte mig.

Vi akede rett bakud og rett ned mot dyngens bløteste punkt. Og alt blev mørkt igjæn.

Nu gik det godt. Jeg blev reddet i siste sekund, og drængen blåsede liv i mig, og jeg er ham skyldig stor takk for at han i det hele tatt kunde klare å udføre mund mot mund i den kondisjon jeg befant mig i.

For at lutre mig, har de nu baaret mig til grendens offentlige bad, og fyret op i ovnen. Og hustruen haver indtyllet mig i plæd og jeg begynder at komme til mig selv. I anlædning den nær dødenoplævelse jeg havde haft, bød de saagar paa cognac!

Poet derimot blev saa ivrig da hun løb avgaarde at hun lige til løb ind i gjerdet til hønserne, og der er fjær overalt paa tunet.

Vi her opp er af den formening at å være drittlei, er nogen forbandet dritt. I senhøstes maatte jeg ta mærren frem fra stallen, og koble til frauvognen. Eller som vi baker det ind for at ikke blive vulgære, vi skal ut paa aakeren og gjødsle. Nuvæl, dette har vi vært igjennem aar efter aar, men i aar skulle det gaa riktigt ille.

Mærren paa gaarden som lyder navnet Poet er ikke længre like sint og stram i frasparket som hun engang var. Alt er tyngre nu, og lassene maa gjøres mindre. Men ekskremænterne maa ut. Jeg manøvrerede Poet sagte men sikkert ned bakken mod fraukjælleren, og det gikk riktigt godt. Poet sto stille, og jeg og drængen måket møkk med stor vederkvægelse. Der er ikke nemt arbeide, men det maa gjøres. Vi diskuterede, drængen og jeg ,om tyngden paa lasset, og om Poet klarede at trække opp bakken. Og blev enige om at Poet kunde taale en anelse til. Vi måkede oppi, og hyppet Poet igang. De stakkels bena dro avgaarde, men kunde ikke magte den siste kneiken opp.

Der var ingen anden mulighet end at jeg og drængen maatte bak og skyve. Vi forlængede tømmerne og fikk efter en god del møye, rygget Poet paa plass. Drængen er stor og stærk, og tok tak for at skyve. Jeg hyppet Poet igang, og hev mig saa paa baklæmmen for at deltake i skyvningen opp kneiken. Og midt oppe i kneiken la vi paa det vi havde af styrke. Og brølede for at nærmest skræmme Poet opp den siste biten.

Og saa brast baglæmmen! O arme oss! Lasset vi lige førut havde lastet opp, kom nu i en fæl fart akterud. Og baade jeg og drængen forsøgte i panikk at undgå det verste ved at sette i et tigersprang. Drængen kastede sig til siden og fikk kuns en anelse på støvlerne. Men jeg, stakkels mann gled i ækskrementerne og falt paa rygg! Og i fallet registrede jeg lasset som kom sigende akterud. Og Poet løb det hun kunde efter som lasset blev lættere. Og jeg kjente at det rammet mig. Over føtterne først, og jeg blev paralysered, og kumde ikke bevæge en muskel. Det trængte sig igjennem tøiet, det dækkede for mine øine, og jeg fik det ind i munnen, ørerne og lige til ind i øinerne. Og opplævelsen blev ikke bedre af at drængen lige til mistede fotfæstet og kom glidende som paa skøiter nedgjennem og ramte mig.

Vi akede rett bakud og rett ned mot dyngens bløteste punkt. Og alt blev mørkt igjæn.

Nu gik det godt. Jeg blev reddet i siste sekund, og drængen blåsede liv i mig, og jeg er ham skyldig stor takk for at han i det hele tatt kunde klare å udføre mund mot mund i den kondisjon jeg befant mig i.

For at lutre mig, har de nu baaret mig til grendens offentlige bad, og fyret op i ovnen. Og hustruen haver indtyllet mig i plæd og jeg begynder at komme til mig selv. I anlædning den nær dødenoplævelse jeg havde haft, bød de saagar paa cognac!

Poet derimot blev saa ivrig da hun løb avgaarde at hun lige til løb ind i gjerdet til hønserne, og der er fjær overalt paa tunet.

Vi her opp er af den formening at å være drittlei, er nogen forbandet dritt. I senhøstes maatte jeg ta mærren frem fra stallen, og koble til frauvognen. Eller som vi baker det ind for at ikke blive vulgære, vi skal ut paa aakeren og gjødsle. Nuvæl, dette har vi vært igjennem aar efter aar, men i aar skulle det gaa riktigt ille.

Mærren paa gaarden som lyder navnet Poet er ikke længre like sint og stram i frasparket som hun engang var. Alt er tyngre nu, og lassene maa gjøres mindre. Men ekskremænterne maa ut. Jeg manøvrerede Poet sagte men sikkert ned bakken mod fraukjælleren, og det gikk riktigt godt. Poet sto stille, og jeg og drængen måket møkk med stor vederkvægelse. Der er ikke nemt arbeide, men det maa gjøres. Vi diskuterede, drængen og jeg ,om tyngden paa lasset, og om Poet klarede at trække opp bakken. Og blev enige om at Poet kunde taale en anelse til. Vi måkede oppi, og hyppet Poet igang. De stakkels bena dro avgaarde, men kunde ikke magte den siste kneiken opp.

Der var ingen anden mulighet end at jeg og drængen maatte bak og skyve. Vi forlængede tømmerne og fikk efter en god del møye, rygget Poet paa plass. Drængen er stor og stærk, og tok tak for at skyve. Jeg hyppet Poet igang, og hev mig saa paa baklæmmen for at deltake i skyvningen opp kneiken. Og midt oppe i kneiken la vi paa det vi havde af styrke. Og brølede for at nærmest skræmme Poet opp den siste biten.

Og saa brast baglæmmen! O arme oss! Lasset vi lige førut havde lastet opp, kom nu i en fæl fart akterud. Og baade jeg og drængen forsøgte i panikk at undgå det verste ved at sette i et tigersprang. Drængen kastede sig til siden og fikk kuns en anelse på støvlerne. Men jeg, stakkels mann gled i ækskrementerne og falt paa rygg! Og i fallet registrede jeg lasset som kom sigende akterud. Og Poet løb det hun kunde efter som lasset blev lættere. Og jeg kjente at det rammet mig. Over føtterne først, og jeg blev paralysered, og kumde ikke bevæge en muskel. Det trængte sig igjennem tøiet, det dækkede for mine øine, og jeg fik det ind i munnen, ørerne og lige til ind i øinerne. Og opplævelsen blev ikke bedre af at drængen lige til mistede fotfæstet og kom glidende som paa skøiter nedgjennem og ramte mig.

Vi akede rett bakud og rett ned mot dyngens bløteste punkt. Og alt blev mørkt igjæn.

Nu gik det godt. Jeg blev reddet i siste sekund, og drængen blåsede liv i mig, og jeg er ham skyldig stor takk for at han i det hele tatt kunde klare å udføre mund mot mund i den kondisjon jeg befant mig i.

For at lutre mig, har de nu baaret mig til grendens offentlige bad, og fyret op i ovnen. Og hustruen haver indtyllet mig i plæd og jeg begynder at komme til mig selv. I anlædning den nær dødenoplævelse jeg havde haft, bød de saagar paa cognac!

Poet derimot blev saa ivrig da hun løb avgaarde at hun lige til løb ind i gjerdet til hønserne, og der er fjær overalt paa tunet.

Vi her opp er af den formening at å være drittlei, er nogen forbandet dritt. I senhøstes maatte jeg ta mærren frem fra stallen, og koble til frauvognen. Eller som vi baker det ind for at ikke blive vulgære, vi skal ut paa aakeren og gjødsle. Nuvæl, dette har vi vært igjennem aar efter aar, men i aar skulle det gaa riktigt ille.

Mærren paa gaarden som lyder navnet Poet er ikke længre like sint og stram i frasparket som hun engang var. Alt er tyngre nu, og lassene maa gjøres mindre. Men ekskremænterne maa ut. Jeg manøvrerede Poet sagte men sikkert ned bakken mod fraukjælleren, og det gikk riktigt godt. Poet sto stille, og jeg og drængen måket møkk med stor vederkvægelse. Der er ikke nemt arbeide, men det maa gjøres. Vi diskuterede, drængen og jeg ,om tyngden paa lasset, og om Poet klarede at trække opp bakken. Og blev enige om at Poet kunde taale en anelse til. Vi måkede oppi, og hyppet Poet igang. De stakkels bena dro avgaarde, men kunde ikke magte den siste kneiken opp.

Der var ingen anden mulighet end at jeg og drængen maatte bak og skyve. Vi forlængede tømmerne og fikk efter en god del møye, rygget Poet paa plass. Drængen er stor og stærk, og tok tak for at skyve. Jeg hyppet Poet igang, og hev mig saa paa baklæmmen for at deltake i skyvningen opp kneiken. Og midt oppe i kneiken la vi paa det vi havde af styrke. Og brølede for at nærmest skræmme Poet opp den siste biten.

Og saa brast baglæmmen! O arme oss! Lasset vi lige førut havde lastet opp, kom nu i en fæl fart akterud. Og baade jeg og drængen forsøgte i panikk at undgå det verste ved at sette i et tigersprang. Drængen kastede sig til siden og fikk kuns en anelse på støvlerne. Men jeg, stakkels mann gled i ækskrementerne og falt paa rygg! Og i fallet registrede jeg lasset som kom sigende akterud. Og Poet løb det hun kunde efter som lasset blev lættere. Og jeg kjente at det rammet mig. Over føtterne først, og jeg blev paralysered, og kumde ikke bevæge en muskel. Det trængte sig igjennem tøiet, det dækkede for mine øine, og jeg fik det ind i munnen, ørerne og lige til ind i øinerne. Og opplævelsen blev ikke bedre af at drængen lige til mistede fotfæstet og kom glidende som paa skøiter nedgjennem og ramte mig.

Vi akede rett bakud og rett ned mot dyngens bløteste punkt. Og alt blev mørkt igjæn.

Nu gik det godt. Jeg blev reddet i siste sekund, og drængen blåsede liv i mig, og jeg er ham skyldig stor takk for at han i det hele tatt kunde klare å udføre mund mot mund i den kondisjon jeg befant mig i.

For at lutre mig, har de nu baaret mig til grendens offentlige bad, og fyret op i ovnen. Og hustruen haver indtyllet mig i plæd og jeg begynder at komme til mig selv. I anlædning den nær dødenoplævelse jeg havde haft, bød de saagar paa cognac!

Poet derimot blev saa ivrig da hun løb avgaarde at hun lige til løb ind i gjerdet til hønserne, og der er fjær overalt paa tunet.

Vi her opp er af den formening at å være drittlei, er nogen forbandet dritt. I senhøstes maatte jeg ta mærren frem fra stallen, og koble til frauvognen. Eller som vi baker det ind for at ikke blive vulgære, vi skal ut paa aakeren og gjødsle. Nuvæl, dette har vi vært igjennem aar efter aar, men i aar skulle det gaa riktigt ille.

Mærren paa gaarden som lyder navnet Poet er ikke længre like sint og stram i frasparket som hun engang var. Alt er tyngre nu, og lassene maa gjøres mindre. Men ekskremænterne maa ut. Jeg manøvrerede Poet sagte men sikkert ned bakken mod fraukjælleren, og det gikk riktigt godt. Poet sto stille, og jeg og drængen måket møkk med stor vederkvægelse. Der er ikke nemt arbeide, men det maa gjøres. Vi diskuterede, drængen og jeg ,om tyngden paa lasset, og om Poet klarede at trække opp bakken. Og blev enige om at Poet kunde taale en anelse til. Vi måkede oppi, og hyppet Poet igang. De stakkels bena dro avgaarde, men kunde ikke magte den siste kneiken opp.

Der var ingen anden mulighet end at jeg og drængen maatte bak og skyve. Vi forlængede tømmerne og fikk efter en god del møye, rygget Poet paa plass. Drængen er stor og stærk, og tok tak for at skyve. Jeg hyppet Poet igang, og hev mig saa paa baklæmmen for at deltake i skyvningen opp kneiken. Og midt oppe i kneiken la vi paa det vi havde af styrke. Og brølede for at nærmest skræmme Poet opp den siste biten.

Og saa brast baglæmmen! O arme oss! Lasset vi lige førut havde lastet opp, kom nu i en fæl fart akterud. Og baade jeg og drængen forsøgte i panikk at undgå det verste ved at sette i et tigersprang. Drængen kastede sig til siden og fikk kuns en anelse på støvlerne. Men jeg, stakkels mann gled i ækskrementerne og falt paa rygg! Og i fallet registrede jeg lasset som kom sigende akterud. Og Poet løb det hun kunde efter som lasset blev lættere. Og jeg kjente at det rammet mig. Over føtterne først, og jeg blev paralysered, og kumde ikke bevæge en muskel. Det trængte sig igjennem tøiet, det dækkede for mine øine, og jeg fik det ind i munnen, ørerne og lige til ind i øinerne. Og opplævelsen blev ikke bedre af at drængen lige til mistede fotfæstet og kom glidende som paa skøiter nedgjennem og ramte mig.

Vi akede rett bakud og rett ned mot dyngens bløteste punkt. Og alt blev mørkt igjæn.

Nu gik det godt. Jeg blev reddet i siste sekund, og drængen blåsede liv i mig, og jeg er ham skyldig stor takk for at han i det hele tatt kunde klare å udføre mund mot mund i den kondisjon jeg befant mig i.

For at lutre mig, har de nu baaret mig til grendens offentlige bad, og fyret op i ovnen. Og hustruen haver indtyllet mig i plæd og jeg begynder at komme til mig selv. I anlædning den nær dødenoplævelse jeg havde haft, bød de saagar paa cognac!

Poet derimot blev saa ivrig da hun løb avgaarde at hun lige til løb ind i gjerdet til hønserne, og der er fjær overalt paa tunet.

Vi her opp er af den formening at å være drittlei, er nogen forbandet dritt. I senhøstes maatte jeg ta mærren frem fra stallen, og koble til frauvognen. Eller som vi baker det ind for at ikke blive vulgære, vi skal ut paa aakeren og gjødsle. Nuvæl, dette har vi vært igjennem aar efter aar, men i aar skulle det gaa riktigt ille.

Mærren paa gaarden som lyder navnet Poet er ikke længre like sint og stram i frasparket som hun engang var. Alt er tyngre nu, og lassene maa gjøres mindre. Men ekskremænterne maa ut. Jeg manøvrerede Poet sagte men sikkert ned bakken mod fraukjælleren, og det gikk riktigt godt. Poet sto stille, og jeg og drængen måket møkk med stor vederkvægelse. Der er ikke nemt arbeide, men det maa gjøres. Vi diskuterede, drængen og jeg ,om tyngden paa lasset, og om Poet klarede at trække opp bakken. Og blev enige om at Poet kunde taale en anelse til. Vi måkede oppi, og hyppet Poet igang. De stakkels bena dro avgaarde, men kunde ikke magte den siste kneiken opp.

Der var ingen anden mulighet end at jeg og drængen maatte bak og skyve. Vi forlængede tømmerne og fikk efter en god del møye, rygget Poet paa plass. Drængen er stor og stærk, og tok tak for at skyve. Jeg hyppet Poet igang, og hev mig saa paa baklæmmen for at deltake i skyvningen opp kneiken. Og midt oppe i kneiken la vi paa det vi havde af styrke. Og brølede for at nærmest skræmme Poet opp den siste biten.

Og saa brast baglæmmen! O arme oss! Lasset vi lige førut havde lastet opp, kom nu i en fæl fart akterud. Og baade jeg og drængen forsøgte i panikk at undgå det verste ved at sette i et tigersprang. Drængen kastede sig til siden og fikk kuns en anelse på støvlerne. Men jeg, stakkels mann gled i ækskrementerne og falt paa rygg! Og i fallet registrede jeg lasset som kom sigende akterud. Og Poet løb det hun kunde efter som lasset blev lættere. Og jeg kjente at det rammet mig. Over føtterne først, og jeg blev paralysered, og kumde ikke bevæge en muskel. Det trængte sig igjennem tøiet, det dækkede for mine øine, og jeg fik det ind i munnen, ørerne og lige til ind i øinerne. Og opplævelsen blev ikke bedre af at drængen lige til mistede fotfæstet og kom glidende som paa skøiter nedgjennem og ramte mig.

Vi akede rett bakud og rett ned mot dyngens bløteste punkt. Og alt blev mørkt igjæn.

Nu gik det godt. Jeg blev reddet i siste sekund, og drængen blåsede liv i mig, og jeg er ham skyldig stor takk for at han i det hele tatt kunde klare å udføre mund mot mund i den kondisjon jeg befant mig i.

For at lutre mig, har de nu baaret mig til grendens offentlige bad, og fyret op i ovnen. Og hustruen haver indtyllet mig i plæd og jeg begynder at komme til mig selv. I anlædning den nær dødenoplævelse jeg havde haft, bød de saagar paa cognac!

Poet derimot blev saa ivrig da hun løb avgaarde at hun lige til løb ind i gjerdet til hønserne, og der er fjær overalt paa tunet.